Borgerforeningen

Borgerforeningens arbejde

Bestyrelsen i Hammershøj Borgerforening arbejder hele tiden på projekter, som gavner byen og byens borgere. Det kan være alt fra byfornyelse til et foredrag.


I 2020 har vi selvfølgelig som alle andre været ramt af Conona krisen og har derfor måtte aflyse flere af vores arrangementer.


Vi startede 2020 ud med at Sund By i Landsbyklyngen Tjele Øst, hvor tanken var at gøre områdets borgere opmærksomme på de tilbud, der allerede er og samtidig få samlet borgerne om nogle nye arrangementer.

Vi vil gerne skabe fællesskab og trivsel, såvel fysisk som mentalt. Derfor fik vi samlet mange af foreningerne, og fik en god snak om hvordan vi kan gøre borgerne opmærksomme på tilbuddene og få lokket dem til at deltage. Og forhåbentlig også få lidt flere frivillige til de mange tiltag der er i byen.


Vi har lavet et samarbejde med Sundhedssatelitten Viborg, hvor der er mulighed for at blive vejledt om sundere livsstil og rygestop.


Vi har haft nogle pop-up events såsom ”Yoga i det fri” og ”Aftensvømning/Aquayoga” takket være nogle frivillige, som har lyst og mulighed for at arrangere disse arrangementer. Der vil komme flere pop-up events fremover. Har du et pop-up event, du gerne vil arrangere og har brug for lidt hjælp til at få fortalt om, så tøv ikke med at tage kontakt til os.

Nogle af de tiltag som vi desværre måtte aflyse, men stadig har på programmet i fremtiden er forskellige foredrag med bl.a. Thomas Dybbro, Julemærkehjemmet, Anne Hjernø og endnu et foredrag med Lindy Aldahl.


Derudover vil der blive gennemført Lokaldysten i 2021, hvor vi skal dyste med andre byer i Viborg Kommune om at få gået, løbet eller cyklet flest km.


Vi har flere tiltag på programmet, når planlægningen er på plads, bl.a. Fars køkken og Rigtige Qvinder i Hammershøj.

Af festlige indslag har vi i 2019 afholdt Mandehørm, som var udelukkende for mænd og var et brag af en fest. Mandehørm vil blive afholdt hvert andet år og vi skal også have afholdt Girls Night Out, når det igen er muligt at holde store fester.


Hammershøj Borgerforening er sammen med Hammershøj Forsamlingshus gået sammen om at holde nogle fester før børn i alderen 5-12 år og har nu afholdt både MGP-fest og Halloween-fest med stor succes.

Borgerforeningens opgaver:


Tager sig af byens fælles anliggender & besvarer kommunens henvendelser til byen.
Sørger for byens flagallé, julebelysningen samt juletræ.
Udpeger områdets repræsentant til Landsbyrådet.

Sørger for fælles arrangementer til glæde for byens borgere.

Bestyrelsen

Herunder er et udsnit af bestyrelsen som kan kontaktes.
Referater fra bestyrelsesmøderne kan læses her.

Flagallé + priser

Begravelse 1000,-


Bryllup eller andet, hovedvejen 800,-


Høegsvej 400,- / begravelse Høegsvej 600,-


Violvænget flag+spyd koster 50 kr/stk. plus et startgebyr på 200,-


Udlån af flag generelt:

Startgebyr 200,- plus antal flag/spyd


Bemærk flagallé skal bestilles minimum 7 dage før (dog undtagen ved begravelse)


Ønsker du at bestille en flagallé?

Mariann van der Matt tlf. 2323 0235


Vi vil gerne invitere dig til at hjælpe Hammershøj Borgerforening med at fortsætte de følgende år…

Hvorfor skal du betale kontingent til borgerforeningen?


Hammershøj Borgerforenings arbejde er vigtigt for byen.


Borgerforeningen er bl.a. byens talerør ved kommunen og investerer i byudviklingen i Hammershøj. 


I 2017 har vi fået lavet den flotte sti bagved kirken, som borgerforeningen har søgt fonde hjem til.


Det er også borgerforeningen, som står for flagallé i byen ved konfirmation, soppefest, bryllupper, begravelser og andre private arrangementer. Alle borgere i Hammershøj har mulighed for at bestille opsætning af flag alle, se mere på vores hjemmeside www.hammershoej-by.dk.


Når vi nærmer os julemåneden, så sætter Borgerforeningen lys op i lygtepælene og tænder byens juletræ. 


Vi sørger for at der bliver holdt pænt nede omkring søen, slået græs og tømt skraldespande. Et hyggeligt område alle borgere kan benytte frit og derfor vil vi selvfølgelig gerne være med til at sørge for at området forbliver lækkert. I 2016 fik vi nye borde-bænkesæt sat op omkring søen.


Derudover arrangerer Hammershøj borgerforening forskellige arrangementer henover året, vi har i 2018/2019 haft Ren By, Julehalløj i december og MGP-fest for børnene, og vi vil gerne lave mange flere arrangementer, derfor har vi brug for din støtte. Der vil blandt andet i 2019 blive afholdt Mandehørm og Halloween-fest for børn.


Dit kontingent er med til at dække udgifterne forbundet til ovenstående samt denne hjemmeside. 

Ved Borgerforeningens 50 års jubilæum kunne man i avisen læse

Viborg Stifts Folkeblad

29. januar 1972


Foreningens oprettelse i 1922

Den 31. januar 1922 var en kreds i Hammershøj kommet så vidt, at de kunne indbyde til stiftende generalforsamling i Hammershøj Borger- og Håndværkerforening. Dermed var grunden lagt til en forening, der har løst mange opgaver til gavn for Hammershøj by.

Dyrlæge Clemann blev valgt til formand for den nye forening. Den øvrige bestyrelse kom til at bestå af gårdejer Møller Andersen, Kringelhovgård, manufakturhandler Chr. Laursen, malermester Eliot Jensen og købmand Chr. Handberg.


Efter 30 års forløb blev navnet ændret til Hammershøj Borgerforening. Det skete i bestræbelserne for at få flere medlemmer. I 1922 var der 30 medlemmer, men i dag står 126 opført i foreningens medlemslister. I de første år var Borger og Håndværkerforeningen nærmest en slags skytteforening, men der gik ikke mange år, før andre og mere jordnære opgaver blev taget op.


Fartgrænser i byen

I 1925 blev der sendt en ansøgning til politimesteren om at få indført 20 kilometer fartbegrænsning i Hammershøj by, men så stærkt ville politimesteren ikke have folk til at køre, så han satte fartgrænsen til 15 kilometer i timen. Først i 1936 blev grænsen sat op til 20 kilometer i timen, der senere blev ændret til 50 og for få år siden til 60 kilometer.


Kloakering i 1927

I 1926 begyndte man at snakke om en realskole i Hammershøj, men i modsætning til de fleste andre ønsker, blev det ved snakken.

Et år senere tog foreningen initiativet til byens første kloakering, der fungerede, indtil Vorning-Kvorning-Hammershøj sogneråd i 1958 gjorde dette til en kommunal opgave, da man fik nyt kloaknet og rensningsanlæg i byen. Samme år fik byen gadebelysning, som indtil 1960 blev drevet direkte under borgerforeningen.

Der blev også gjort et forsøg på at få udbringning af post om søndagen og senere 2 omdelinger daglig. Fra 1928 blev der holdt juletræ for børnene 3. juledag, en skik man har holdt siden.

I 1929 tog Borger- og Håndværkerforeningen en ny opgave op. Foreningen arrangerede det første dyrskue i byen, der fik tilslutning fra både byen og egnen. Der var fundt hus til dyrskuemiddagen, men kuvertprisen var også kun 2,50 kr. Dyrskuetraditionen blev holdt i hævd til under 2. verdenskrig, da Hammershøj og Omegns Landboforening overtog denne opgave.


Sportsplads i 1934

Borger- og Håndværkerforeningen fik i 1932 plantet op til kirken, og to år senere tog man det første skridt til en sportsplads, som de unge kunne spille fodbold på.

I 1937 indførte foreningen renovation i Hammershøj og erhvervede en plads ved Årup Mølle, hvor man kunne læsse affaldet af. I 1944 var det også foreningen, der oprettede et vagtværn i den politiløse tid. Dette værn fungerede så godt, at man undgik de mange tyverier, som amn kendte mange andre steder.

I mange år drøftede man etablering af en flagallé i byen, men først i 1970 blev flagalléen en realitet. For 8 år siden lavede foreningen juleudsmykning i Hammershøj, og der kunne nævnes mange andre ting, som gennem årene er løst på initiativ af Borger- og Håndværkerforeningen.


I jubilæumsåret 1972

”Jeg håber, folk i Hammershøj fortsat vil stå sammen omkring Borgerforeningen”, siger formanden, gårdejer Marius Høeg. ”Med storkommunen er vi på en måde blevet en slags formidler mellem kommunalbestyrelsen og borgerne.”

Bestyrelsen består i dag (1972) af Marius Høeg, gårdejer Niels Erik Winther (kasserer), mejerist Jørgen Bruun, rutebilchauffør Svend Poulsen, teglværksarbejder Jørgen Bundgaard, støberiarbejder Kaj Madsen og gårdejer Per Flarup.

Jubilæumsfesten holdes lørdag den 5. februar med spisning i forsamlingshuset for medlemmer og deres ægtefæller samt andre, der har tilknytning til den 50 år gamle forening.


Læs mere herunder i:

Share by: