Skole i Hammershøj
 

 ----- 1740 - 1814 ------


 materiale kommer senere  

 ----- 1814 - 1871 ------

Tilbage

Skoleloven af 1814

De mænd, der havde været aktive omkring bondereformerne, så at det var helt nødvendigt med en forbedret undervisning af landalmuen. Derfor blev der - i 1789 - midt i arbejdet med de store landboreformer nedsat  yderligere en kommission, der skulle arbejde for en reform af skolen på landet. Den Store Skolekommission, som den blev kaldt,  kom til at sidde i 25 år og sluttede med Skoleloven af 1814. Denne lov udkom i to udgaver: Anordning for Almue-skolevæsenet i Kjøbstæderne og Anordning for Almueskolevæsenet paa Landet. Denne sidste følger vi her.
 


Skolelov 1814 for byen

Skolelov 1814 for landet


Med denne lov blev det endelig fastlagt, at alle børn skulle undervises ikke blot i religion - som stadig var det vigtigste - men også i skrivning, læsning og regning. Børnene skulle også have vejledning i ordentlig sang. Om læsning hedder det, at der skal benyttes bøger som kan være med til at danne børnenes sindelag, samt bøger som fortæller noget om fædrelandets historie og geografi. Bøgerne skulle også give kundskaber til fordommes udryddelse og som kunne være til nytte i deres daglige håndtering.
De lærere, der kendte til gymnastik, skulle vejlede børnene i gymnastiske øvelser, løb, spring, klavre, svømning og militære øvelser.
Den store skolekommission havde også arbejdet med tanker om uddannelse af lærere. Dette bevirkede oprettelse af seminarier. Mange af disse var oprettet af private, flere præster oprettede præstegårdsseminarier blandt andet i Lyngby på Djursland.



Den første seminarieuddannede lærer i Hammershøj
Fra gammel tid var det DEGNEN der underviste børn, og undervisningen drejede sig væsentlig om den kristelige børnelærdom. Med skolelovene fra 1700-tallets første halvdel, hvor der byggedes egentlige skoler, fik personen, der underviste i disse skoler, betegnelsen SKOLEHOLDER. Som sådanne antoges personer med forskellige uddannelser, og så først i starten af 1800-tallet oprettedes Seminarier, der udelukkende havde som opgave at uddanne LÆRERE.

Verner Michelsen Hvidding
Han var gårdmandssøn fra Hvidding, født 17. november 1787.  I 1811 fik han sin lærereksamen fra Borris Seminarium og 1. august 1814 startede han som lærer og kirkesanger i Hammershøj. Han var da 26 år.

Gift med Mariane Jensdatter Lanng (* 27/3 1798, † 31/7 1844).
Ægteparret blev forældre til 4 piger: Karenmine (* 25/10 1817, † 18/11 1839), Christiane Madsine (* 8/8 1824, † 31/1 1852), Bodilline (* 29/9 1829) og Karenmine (* 13/8 1842).
   
Lærerens kone Mariane døde den 31. juli 1844 46 år gammel,
og Verner Mikkelsen døde den 27. juni 1862 75 år gammel.

Verner Mikkelsen Hvidding stammede fra lokalområdet. Han var bondesøn fra Hvidding, hvor han var ældste barn i familien Michel Christensen og Bodil Vernersdatter. Faderen havde overtaget fæstet på  "Kahrmosegård", der havde været familiens fæstegård i flere generationer, i 1812 købte han gården til selveje. Moderen, Bodil, er barn fra den kendte "Verner"-familie på Kvorning Anneksgård. Sønnen Verner må have udvist særlige boglige evner, idet han som 21-årig sendes til Borris Præstegårdsseminarium (ved Skjern i Vestjylland) for at uddanne sig til lærer. Han ankommer hertil 1. oktober 1809, og bliver dimitteret herfra 2 år senere den 5. oktober 1811 som folkeskolelærer med karakteren "duelig". Hans første stilling var som huslærer på "Krogsgården" i Gudum, hvorfra vi har en udtalelse om hans virke fra sognepræsten der. I 1814 blev han kaldet af Baron Wedell Jarlsberg på Fussingø til Degn og Skolelærer i Hammershøj.
 
Han flytter nu ind i skolebygningen i Hammershøj, og som ugift har han måske spist på kroen og her truffet og forelsket sig i kromandens unge datter Mariane Jensdatter Lanng, de blev i hvert fald gift den 31. marts 1815, fire dage efter at bruden var fyldt 17 år.

Det er kun få glimt, vi har af Verner Hviddings virke i skolen og lokalsamfundet. Skoleloven af 1814 har været hans grundlag for undervisningen, her var fagkredsen afgrænset. Der er bevaret enkelte brudstykker af skoleprotokoller fra hans tid. Her får vi antydning af, at han i sin undervisning i 1830-erne har benyttet sig af "Den indbyrdes Undervisning", en metode, som var meget opreklameret i disse år, hvilket fortæller, at han forsøger at "følge med tiden".
Det er fælles for skolelærere i 1800-tallet, ligesom i første halvdel af 1900-tallet, at læreren "degnen", spillede en væsentlig rolle i lokalsamfundet. Han var mere belæst end "bonden" og "bondekonen". Ham kunne man spørge til råds om skriftlige meddelelser til og fra myndighedspersoner, og han kunne fortælle om indholdet og meningen i alt det "nye", der dukkede op her i "oplysningstiden".

Degnen læser brevet op

I 1700-tallet og også ind 1800-tallet var bonde-befolkningen sjældent i stand til at læse hånd-skrift. Fik familien så et brev, hentede de degnen, for at få brevet læst op.

Forældrene her har nok fået brev fra sønnen, der er rejst hjemmefra.

  
Maleri af Moritz Unna, 1835.

Verner Hviddings navn træffer man ikke sjældent som vittterlighedsvidne ved ejendomshandler o.l. så det er tydeligt, at man har regnet med ham i samtiden.

I 1923 køber han en gård i Over Hammershøj, matr. nr. 9 "Mejkærgård" (Jens Marius Nielsens gård). Og her var "degnen" således også gårdmand indtil 1852, hvor han sælger gården til Just Pedersen.
Ifølge folketællingerne boede familien en del af årene på gården, og degneboligen i skolehuset var så lejet ud til andre, men ved gårdens salg er "degnen" nok flyttet tilbage til degneboligen, hvor der så i 1854 blev bygget nyt både bolig og skolestue.
Af degneparrets 4 piger er de to ældste døde som 20-årige. Bodilline bliver i 1854 gift med mølleren i Velds, og den yngste, Karenmine, gifter sig et år efter faderens død med en gårdmand, Axel Jensen, i Hammershøj. Se, sølv minde-bladkrans, der hænger i Hammershøj kirkes våbenhus.
       
Verner Hvidding
får sin afsked som lærer og kirkesanger i 1856 efter 42 år i skolens tjeneste.
Han kommer til at nyde sine sidste år hos datteren i Velds Mølle, hvor han dør 75 år gammel den 27. juni 1862 og bliver begravet i Ørum.
 

Hammershøj Skoles bygning gennem 57 år -
derefter gennem nogle år Afholdshjem

Skolen her blev bygget i 1854 mens Verner Michelsen Hvidding var lærer i Hammershøj, og den var hans bolig i 2 år. Bygningen kom til at virke med skolestue og bolig i den senere Jens Johannes Andersens tid som enelærer - se senere i artiklen. Jens Karl Kristensen (fra 1902) var også lærer i denne bygning, og det var hans og familiens privatbolig gennem små 10 år. I 1911 blev den afløst af en skole bygget nogle hundrede meter øst for. Gennem nogle år fra 1912 virkede den gamle skole som afholdshjem ejet og drevet af tidligere mejerist Hyldtoft.


Den gamle skole fotograferet omkring år 1900

Denne skolebygning ligger stadig (2010) i Hammershøj, men den er dog stærkt renoveret. Den ligger på Stadionvej 4. Gå forbi - og læg mærke til en sten med indhugget årstal: 1854, der sidder i gavlen ud mod Stadionvej.


Fire skiftende lærere

Efter Verner Hvidding var der i løbet af 15 år 4 skiftende lærere, der sad her i kortere tid.
SE deres data 

Men i 1871 ansattes en ny lærer, der fik sit virke her i 31 år.

 ----- 1871 - 1911 ------
 

Jens Johannes Andersen
Jens Johannes Andersen (* 7. juni 1846 - † 3/4 1902 ) var søn af læreren i Bjerring sogn Søren Andersen og hustru Karen Jensdatter Trædholt. Jens Johannes Andersen tog lærereksamen fra Lyngby Seminarium på Djursland i 1866. Efter en periode som lærer i Vellev, hvor han mødte sin kommende kone, fik han embedet (lærer og kirkesanger) i Hammershøj den 24. april 1871.

Jens Johannes Andersen blev gift 10. juni 1871 med Thora Aurelia Gross, datter af købmanden i Vellev (* 23/4 1849 i København - † 6/11 1921 i Hammershøj).
  
Ægteparret blev forældre til 7 børn: Georg (* 25/3 1872 - † 14/3 1933), Metty (* 14/6 1874 - † 25/3 1944), Augusta  (* 28/8 1876 - † 5/6 1903), Anna (*26/1 1879 - † 25/6 1970),  Karen Sofie (*25/6 1881 - † 22/11 1968), Hans Christian (* 7/5 1883 - † 7/5 1975), Johannes (*8/9 1884 - † 2/2 1944).
 

 


Udviklingen i elevtal i Hammershøj Skole  1871-1900

År

ELEVTAL

Yngste  Ældste    I alt
1871 15 17   32
1875 15 19   34
1880 23 30   53
1885 18 29   47
1890 28 32   60
1895 19 36   55
1900 35 25   60
1901 24 36   60



Op gennem 1800-tallet fortsatte skoleundervisningen, som den var fastlagt i loven af 1814, men i løbet af århundredets sidste del kom der nye fag til. Der var hele tiden blevet undervist i læsning og skrivning, men som nævnt tidligere, kunne der især være brug for at lære at læse håndskrift. I 1875 kom ministeriet med et påbud om, at faget "Skriftlæsning" skulle indføres ved skolerne. At det også er sket i Hammershøj, fandt jeg ved oprydning i gamle skolebøger i Hammershøj Skole et bevis på.  Der lå i gemmerne et sæt lærebøger i skriftlæsning. På hver side i bogen var der et eksempel med en persons håndskrift. Blandt de 160 forskellige håndskrifter viser jeg her noget af en side med forfatteren Knud Skyttes håndskrift.
I stykket her fortæller han om turen hen til sin første tjenesteplads.

Den omtalte bog, der kom  i sin 1. udgave 1875, kan være en, som lærer Andersen har brugt i sin undervisning.
Den gotiske håndskrift bliver brugt i skolerne til hen imod år 1900, hvor den latinske skrift vinder indpas. Den trykte gotiske skrift kunne man stadig møde eksempler på i skolernes læsebøger indtil midten af 1900-tallet.
Blandt de gamle undervisningsmidler i Hammershøj Skole fandtes også en samling opklæbede billeder, "Anskuelsesbilleder", der kom frem omkring året 1900. Om lærer Andersen har benyttet sig af anskuelses- eller iagttagelses undervisning, kan vi ikke vide, men det er temaer, der har været fremme, mens han var lærer. Se mere under næste lærer!


 

 

 

Ulykken rammer lærerfamilien
Jens Johannes Andersen
dør som 55-årig den 3. april 1902 efter 31 år som lærer i Hammershøj.
Lærer Andersens kone og børnene stod nu tilbage uden mand og far. Børnene var allerede - for de flestes vedkommende i gang med uddannelse, kun Karen Sofie var stadig hjemme.
Lærerfruen, Thora Aurelia, byggede et hus i Hammershøj, hvor hun levede sammen med sin yngste datter til sin død i 1921.
Gravsten på kirkegården, der står tæt op ad kirkens sydmur.

Læs her videre om enken. 




Efter lærer Andersens død i foråret 1902 kom den nye lærer efter sommerferien. Under ham udviklede Hammershøj Skole sig fra "den stråtækkede" til 1900-tallets Landsbyskole.

Jens Karl Kristensen
Jens Karl Kristensen (* 31. maj 1871  - † 6. juni 1949) var født i Hygum, Kollerup, forældre: husmand Kr. Jensen Kristensen og hustru Petrine Hansen. Han tog lærereksamen fra Gedved Seminarium 1894, og efter kortere perioder som lærer i Uhe, Ringive sogn, og Kragelund blev han ansat som enelærer i Hammershøj 1. august 1902.

Jens Karl Kristensen var gift 2 gange. Først den 2. oktober 1896 med Ingeborg Nielsen (* 8. juli 1873 i Lindeballe - † 11. april 1898 i Ringive) og gift anden gang den 27. december 1901 med Maren Sofie Pedersen (* 5/4 1882 i Ubberud, Sjælland) de fik 10 børn hvoraf 2 døde som spæde.
Kamma Ingeborg (*5/6 1902), Ebba (*16/3 1904), Holger Skov (*12/12 1905),   Dagny (*20/8 1912), Nanna Sofie (*18/12 1913), Rigmor (* 19/8 1915), Karen Margrete (*22/7 1918) og Agnete (*11/9 1920).


Skoleforholdene i første årti af 1900'tallet

Da lærer Kristensen blev ansat flyttede han med sin familie ind i lærerboligen i den ene ende af skolehuset fra 1854.

I husets skolestue blev pladsen efterhånden meget trang
Hammershøj skole havde i 1910 78 elever i to klasser, 34 i første klasse og 44 i anden klasse, så pladsen må have været trang i den lille skolestue fra 1854. Yderligere var der udsigt til, at børnetallet ville vokse de følgende år. De trange forhold var nok en af grundene til, at sognerådet vedtog at bygge ny skole.

I begyndelsen af juni måned 1911 kunne man læse i Viborg Stifts Folkeblad: "I denne sommer skal der i Hammershøj opføres en ny dobbeltskole. Byggegrunden er købt af gårdejer Jens Laustsen og ligger midt i byen."

Børn og lærer kunne se det ske!
Den gamle skole lå med udsigt til byggepladsen, hvor den nye skole rejstes i 1911. Skolebørnene har sikkert med spænding fulgt skolebyggeriet, og har sikkert ligesom lærer Kristensen, glædet sig til at flytte over i de nye flotte bygninger, hvor der var mere plads.
Lærer Kristensen har antagelig med lige så stor spænding fulgt opførelsen af Lærerboligen, der i forhold til det, han boede i, må have syntes lig et slot; også selv om der i lærerboligens tagetage blev indrettet lejlighed til lærerinden til det nyoprettede forskolelærerindeembede.

Ændringer i lærersituationen i 1911
Den første forskolelærerinde i Hammershøj, Kirsten Frederiksen, blev ansat den 1. december 1911. Lærer Kristensens embede blev samtidigt omnormeret til et førstelærerembede.

 ----- 1911 - 1936 ------

   

Skole fra 1911 til 1984 -
derefter del af efterskolen


                          Den originale tegning befinder sig på Hammershøj Centralskole
Den store bygning er førstelærerboligen. Førstelæreren rådede over underetagen, og forskolelærerinden havde loftet med den store kvist mod vest. Indgang og trappe til lærerindeboligen var på østsiden af huset.
De to klasselokaler var i den mindre bygning. Den lave mellembygning rummede skoletoiletter, vaskehus og brændselsrum. Bemærk gymnastikredskaber på legepladsen.

[læs om Skolens indvielse 1911]
 

 
 
Kirsten Frederiksen
Kirsten Frederiksen (* 19. marts 1880 - † 7. januar 1951) var født i Svendstrup ved Mariager. Forældre: Landmand Søren Frederiksen og hustru Johanne Marie Sørensen. Hun tog eksamen fra Varde Seminarium i 1909. Efter  ansættelse ved Store Rise på Ærø 1909 fik hun den 1. december 1911 embede som forskolelærerinde ved Hammershøj skole.

De nye forhold
Med byggeriet i 1911, ansættelsen af en forskolelærerinde og endvidere opdelingen af eleverne i 4 klasser i stedet for 2, var der sket en afgørende forbedring af skoleforholdene i Hammershøj.
Hvis man studerer udviklingen i skolens elevtal - som ses herunder - er det tydeligt, at det i 1911 var på høje tid at bygge ny skole. Den gamle skolebygning fra 1854 kunne slet ikke rumme de kommende elevårgange.

Udviklingen i skolens ELEVTAL fra 1910 til 1920
           
År ELEVTAL
  Yngste Ældste     I alt
1906 25 37     62
1907 24 35     59
1908 28 43     71
1909 32 41     73
1910 34 44     78
ELEVTAL
1. Kl. 2. Kl. 3. Kl 4. Kl. I alt
1911 36 20 22   78
1912 14 19 16 30 79
1913 10 22 17 30 79
1914 11 24 18 29 82
1915 13 25 24 27 89
1916 10 24 22 20 76
1917 18 23 21 30 92
1918 18 25 19 30 92
1919 23 28 20 27 98
1920 25 30 19 26 100

Skolens undervisning
I den tid lærer Kristensen virkede i Hammershøj, skete der en stor udvikling i skolen. Ikke blot bygningsmæssigt, men også med hensyn til undervisningen. Fagene, der er nævnt i loven fra 1814, var stadig de væsentlige, men der dukker også nye fag op, og nye undervisningsmetoder vinder frem.
 
Efter undervisningsplanen fra år 1900 skulle der undervises i følgende Fag:
Religion - Dansk med Grammatik, Retskrivning og Skriftlæsning - Regning - Skrivning - Fædrelandshistorie - Geografi - Anskuelsesundervisning - Sang - Gymnastik.
Undervisningsplanen angav også det årlige timetal for hvert fag.

Årligt timetal
I Klasse II Klasse
Religion 123 Timer Religion 123 Timer
Dansk 287 Timer Dansk 287 Timer
Regning 123 Timer Regning 123 Timer
Skrivning 123 Timer Skrivning  41 Timer
Historie og Geografi samt Anskuelsesundervisning  41 Timer Historie og Geografi 123 Timer
Sang  41 Timer Sang  41 Timer
Tilsammen 738 Timer Tilsammen 738 Timer

I gymnastik undervises i sommerhalvåret 1/2 time daglig når vejret tillader.

Herover ses det nye fag "Anskuelsesundervisning". Det er ikke blot et nyt fag, men også en ny måde at undervise på. Med dette kom billedet ind i klasseværelset. I lærer Kristensens fortegnelse fra 1936 over skolens undervisningsmidler, som ses her nedenfor, nævner han bl.a. 13 store opklæbede billeder. Nogle få af disse eksisterer stadig på Hammershøj Skole, og et enkelt fra 1902 - tegnet af Poul Steffensen - ses her under. Med dette billede i klassen kunne man få en samtale i gang om livet ude ved kysten. 3 andre plancher.


Foto af planche i Hammershøj Skoles samling. Foto: KER 2011.

Inden lærer Kristensen gik på pension i 1936, indførte han i Embedsbogen hvilke undervisningsmidler, der fandtes ved Hammershøj Skole. Denne opgørelse viser, at skolen har haft rigtig mange billeder til brug i undervisningen; et af dem er vist her ovenfor. Listen kan ikke være komplet, idet der f. eks. ikke på listen er klassesæt af regnebøger, og sådanne må skolen have haft. Derimod har han på listen medtaget noget fysik apparatur, som han selv har bekostet, hvilket fortæller, at undervisning i naturfænomener har interesseret ham.
Af lokal interesse skal der gøres opmærksom på de nævnte "Prøveregningsopgaver" og "Hovedregningsopgaver", der er udarbejdet af enelæreren i Ingstrup Skole Christen Christensen (1910-37). Dette materiale var meget udbredt på landets skoler i midten af 1900-tallet.
 

Fra Embedsbog Hammershøj Skole 1921-35
Inventar, Undervisningsmidler og Bogsamlinger

1 Bibel anskaffet 1861
1 Bibel anskaffet 1866
19 Lehmanns Skolebibel anskaffet 1914
20 Myrebøger Nr. 5 anskaffet 1924
22 Den vide Verden af Espersen og Pinholt Nr. 3 anskaffet 1932
22 Den vide Verden af Espersen og Pinholt Nr. 2 anskaffet 1933
20 Den vide Verden af Espersen og Pinholt Nr. 1 anskaffet 1924
18 Folkeskolens Læsebog (meget slidt) anskaffet 1922
22 Fortællinger af Verdenshistorie anskaffet 1933
20 Naturkundskab for Hjem og Skole anskaffet 1935
24 Lidemarks Sangbog + 2 Melodisamlinger anskaffet 1935
1 Verdenskort
1 Europakort
1 Danmarkskort
1 Kort over Palæstina
1 Meterkort
46 Billeder i Ramme
13 Store opklæbede Billeder
11 Små opklæbede Billeder
1 Syngetavle
2 Sorte Tavler
Rester af en Violin
1 Et Sæt Prøveregningsopgaver af C. Christensen anskaffet 1930
1 Danmarks Riges Historie
1 Nikolaj Nielsens Danmarkshistorie anskaffet 1936
1 Nikolaj Nielsens Bibelhistorie anskaffet 1936
1 Det danske Sprog anskaffet 1931
1 N. Andersens Regnebog III Del anskaffet 1936
1 Diktat og Genfortælling
400 Hovedregningsopgaver af C. Christensen, Ingstrup
Fysiske Apparater skænket af afgaaende Lærer
2 Neddypningselementer
1 Elektrisk Glødelampe
1 Induktionsapparat
1 Dekompositionsapparat
1 Elektrisk Motor
1 Havareret Krokodille
1 Flintestenskile
1 Gravsten fra Jellinge (in Miniature)
Hammershøj Skole, den 14. August 1936
J. K. Kristensen

Gennem sin tid som lærer i Hammershøj deltog lærer Kristensen aktivt i sognets liv.
Allerede få år efter sin ansættelse i Hammershøj havde lærer Kristensen en sådan position i sognet. at han blev sekretær i det udvalg, der havde til opgave at forberede og gennemføre den store Amtsudstilling, der afholdtes i Hammershøj september 1909. Fra denne opgave har vi lærer Kristensens pertentlige skolemester håndskrift på de uddelte diplomer. Ud over opgaven som sekretær fortæller programmet også, at han ved udstillingens åbning sang en kantates soloparti.
Omkring andre større opgaver i sognet nævnes lærer Kristensens navn også. Det kan dreje sig om arbejdet for at få rejste genforeningsstenen i starten af 1920-erne, og det gælder det store arbejde i 1930-erne med etableringen af sportspladsen. Fra avisreportager ved foreningsarrangementer ses det, at Kristensen har været meget aktiv i byens foreningesliv. Alt dette får man et indtryk af når man læser avisreferatet fra afskedsfesten, der blev holdt for ham.

Jens Karl Kristensen
fik sin afsked  den 31. august 1936 (pensioneret som 65-årig efter 42 års lærergerning heraf 34  år i Hammershøj). Han bosatte sig derefter i Højbjerg, hvor han døde 78 år gammel den 6. juni 1949. Han blev begravet i Hammershøj. Gravstedet er slettet i dag.
[Læs nekrolog over lærer Kristensen]

Frk. Frederiksen store virke udenfor skolens rammer
Ligesom lærer Kristensen, har lærerinden frk. Frederiksen også deltaget aktivt i byens liv. Hun ledede gennem rigtig mange år søndagsskole for egnens børn. Fra avisreportager ses, at hun deltog aktivt i det lokale foreningsarbejde og ved byens familiefester, hvor hun ofte holdt taler, ligesom hun har skrevet utallige lejlighedssange.
Men det er dog mest husflidsarbejdet hun er blevet husket for. Hendes indsats rakte ud over det lokale, hvor hun var aktiv på amtsplan og virkede som instruktør på flere kurser for husflidslærere. Hun udgav et par hæfter om husflidsarbejde. I 1941 modtog hun Dansk Husflidsselskabs store Sølvmedalje, læs om dette, og hendes andre fortjenester for husflidsarbejdet.
 

--------- 1936 - 1970 -----------


Ved lærer Kristensens afgang i 1936  fik Hammershøj Skole en ny leder, under hvilken der igen skete store ændringer i skolen

Karsten Johan Gundersen
Karsten Gundersen (* 5. februar 1901  † 2/2 1983) var født i Vendsyssel. Forældre: uddeler Niels Gundersen og lærerinde Petrine Hansen. Han tog lærereksamen  fra Joenstrup seminarium 1922. Efter at have været lærer ved Flakkebjerg Ungdomshjem og på Samsø Realskole blev han i 1926 førstelærer i Mønsted. Efter 10 år i Mønsted fik han den 1. september 1936 embedet som førstelærer i Hammershøj - og blev kirkesanger sammesteds.

Karsten Gundersen
blev gift den 10. august 1926 med Margrethe Jensen Dahl (* 14/6 1905 i Lundø -
 † 24/12 1995)
Karsten og 'Grethe' fik 7 børn.
 

Skoleloven 1937
Skolen fra 1911 fungerede tilfredsstillende i mange år. Men børnetallet voksede og kravene til skolens undervisning på landet blev mere omfattende. Disse krav blev fra regering og folketing udmøntet i skoleloven af 1937, der bl.a. stillede større bygningsmæssige krav til skolerne på landet. Hidtil havde der været stor forskel på skoler i byerne og landsbyskoler. Nu skulle der også på landet være faciliteter til undervisning i sløjd og skolekøkken, ligesom der skulle være en gymnastiksal til rådighed ved landsbyskolerne.
Det tog lang tid, og der holdtes mange møder, før man i Vorning-Kvorning-Hammershøj kommune fandt ud af, hvordan skolevæsenet skulle udbygges efter 1937-loven.
Læs skolekommissionsformandens oplæg fra 1941 til et debatmøde om den fremtidige skolestruktur, hvor der lægges op til byggeri af to nye skoler til erstatning for kommunens fire gamle skoler. Én skole mellem Vorning og Hvidding og én skole mellem Kvorning og Hammershøj.
Hvordan gik det?
 

Randers Dagblad skriver den 23/8 1944. Efter sommerferien er Hammershøj Skole udvidet fra fireklasset til femklasset. Skolen, der i mange år har haft overfyldte klasser med kun to lærerkræfter, har nu fået en lærer mere, og som en midlertidig ordning er der af skolens to spisestuer indrettet et klasseværelse. Ordningen betyder flere skoletimer for børnene fra 10 års alderen.


Præliminærkursus
Fra sit ophold på Samsø Realskole havde Karsten Gundersens erfaring med eksamensskolen. Han arbejdede gennem hele sin skoletid for at børn på landet skulle have samme muligheder for skoleuddannelse som børn i byerne. Han oplevede som barn i sin egen skoletid, at børn fra overklassen på landet, blev sendt til byen for at få en eksamen. Han har sagt om dette:
"Jeg har altid arbejdet for, at denne videregående skoleuddannelse ikke skulle være forbeholdt nogle på grund af anseelse, finhed eller velstand. Fortsat skolegang skal være mulig for alle, der har lyst og evner. Det skal være et arbejde, som anden uddannelse, et arbejde, der nok er anderledes, men hverken finere eller bedre end andet arbejde, heller ikke lettere."

På Gundersens anbefaling og forslag arbejde skolekommission og sognerådet  i vinteren 1945 med at få startet et præliminærkursus i Hammershøj. I april måned 1945 var man klar til at indtegne elever både fra egen kommune og også fra de omliggende sogne.
Den 20. april 1945 kunne man læse følgende i Viborg Stifts Folkeblad:

Annoncen var indrykket i aviserne nogle få uger før den 5. maj 1945 med befrielsen fra den tyske besættelse af Danmark og afslutningen af 2. verdenskrig.  Det kan have været en af grundene til, at kurset først blev oprettet 1. april 1946. Men da var man også klar til at starte med det første hold.




Det første
Præliminærkursus

Fotograferet foran Hammershøj Skole 1946.


Lærerne er:
tv. J. L. Møgelbjerg
th. Knud Drengsgaard





Elever nævnt fra venstre, bagerste række: Jens Jensen, Jørn Blegvad Jensen, Gehard Lang, Alfred Jespersen. Midterste række: Gerda Andersen, Petra Jensen, Grethe Schmidt, Karen Gundersen, Karen Marie Sørensen. Forreste række: Lis Jensen, Magda Laursen, Henning Andreasen, Krista Thougaard Nielsen, Per Nielsen, Signe Clemmensen og Sigrid

Det var lidt primitive forhold Gundersen havde at få kurset afviklet under. Hammershøj Skole var endnu ikke udvidet, så den kunne leve op til 1937-lovens krav. Kommunen havde lejet lokale i det nybyggede forsamlingshus, og her foregik undervisningen. Se et frikvartersbillede. Der var lidt skiftende lærere på kurset. Lærerne på billedet herover flyttede fra skolen. Lærer Drengsgaard blev førstelærer i Kvorning aug. 1946. Peder Chr. Dauning kom til august 1946. Han underviste vist på kurset i hele forløbet der fra.
Juni 1948 efter eksamen inviterede  sognerådet kursister, forældre, lærere og skolekommissionen til afslutningsfest i forsamlingshuset. Der blev talt af Sognerådsformanden Peter Sørensen, førstelærer Gundersen, der overrakte eksamensbeviserne til de beståede kursister.
Efter kaffebordet overrakte kursisterne gaver til lærer Gundersen og lærer Dauning. Værtsparret i Forsamlingshuset fik også en gave med tak for god behandling i Forsamlingshuset. Til slut  talte pastor Petersen, der også havde medvirket ved kurset.

Med nogle års mellemrum fortsatte præliminærkurserne indtil realklasserne efter skoleloven af 1958 tog over.



Frk. Kirsten Frederiksen stoppede
Som 69-årig valgte forskolelærer frk. Kirsten Frederiksen at gå på pension til 1. april 1949, men hun fortsatte dog - på opfordring - i stillingen året ud - hun fik godt 38 år i Hammershøj Skoles tjeneste.
Den næste forskolelærerinde - frk. Rasmussen -  var derefter klar til at tage over den 1. januar 1950.

Kirsten Frederiksen bosatte sig derefter tæt ved skolen. Men fik kun en meget kort pensionist-tilværelse, idet hun døde den 7. januar 1951.
Legat??

Gravsten på kirkegården.

[Læs nekrolog over Frk. Frederiksen]



Børnetallet i Hammershøj Skole er stabilt, og vokser hen imod 1960-erne
 
ELEVTAL
  1. Kl. 2. Kl. 3. Kl 4. Kl.  I alt
1935 28 35 30 33 126
1936 22 36 34 30 122
1937 19 36 32 22 109
1938 17 36 32  29 114
1939 11 30 39 30 110
1940 13 28 34 35 110
1941 17 24 32 39 112
1942 15 35 32 33 115
1943 18 32 27 32 109

ELEVTAL
1. Kl. 2. Kl. 3. Kl. 4. Kl. 5. Kl.  I alt
1944 12  21 30 28 21 112
1945 14 12 30 33 20 109
1946 19 14 31 28 16 108
1947 19 21 28 27 19 114
1948 10 21 35 29 14 109
1949 13 10 36 33 14 106
1950 27 12 31 32 15 117
1951 13 28 22 34 14 111
1952 15 14 38 27 12 106

ELEVTAL
  1. Kl. 2. Kl. 3. Kl. 4. Kl. 5. Kl. 6. KL 7. Kl. I alt
1953 30 14 14 26 12 9 19 124
1954 22 29 14 14 26 9 10 124
1955 16 22 27 14 13 20 19 131
1956 16 16 20 28 15 15 30 140


I 1952-53 udbygges endelig Hammershøj Skole
Som det fremgår af det foregående manglede Hammershøj Skole lokaler. Og da endelig byggerestriktionerne efter verdenskrigen 1940-45 blev lempet, begyndte kommunen at udbygge skolen i Hammershøj.

På billeder herunder ses fra syd Hammershøj Skole efter udvidelsen, der blev taget i brug i 1954. Den del af bygningerne, der ligger indenfor den røde linje er skolen fra 1911: førstelærerboligen og de to klasselokaler til venstre, (sammenlign med tegningen fra 1911, der er set fra nord).
Bygningen med klasselokaler fra 1911 blev udvidet mod vest med endnu to lokaler. Bygningen til venstre, der vender på tværs af klassefløjen kom til at rumme: gymnastiksal med birum mod nord, skolekøkken, sløjdlokale i kælderen, mod syd bibliotekslokale samt i overetagen en lærerbolig.




Læs om indvielsen januar 1954



  
Karsten Gundersen og Idrætten
En af Karsten Gundersens store interesser var idrætten - specielt var det gymnastikken. Han fortæller selv: "Mit første møde med gymnastikforeningerne fik jeg i min barndom i Vendsyssel, men det var først på seminariet i Jonstrup jeg kom med i arbejdet. Jeg var med på hovedkredshold i Frederikssund, og da jeg kom til Mønsted, blev jeg nærmest presset til at undervise i gymnastik. I 1930 kom jeg ind i ledelsen for hovedkredsen og senere til formandsposten i Viborg Amts Gymnastikforening. Det varede fra 1936 til 1946, da jeg blev formand for De Danske Gymnastikforeninger, hvilket jeg var i 12 år".
Som formand for Viborg Amts Gymnastikforening kom Gundersen med i den komité, der arbejdede for at rejse Gymnastikhøjskolen i Viborg, og han blev formand for det udvalg, der talte repræsentanter fra alle jyske amtsforeninger. Læs om Gundersens indsats for Gymnastikhøjskolen i den nekrolog forhenværende forstander Mads Nielsen skriver i Viborg Stifts Folkeblad den 5. februar 1983.
Karsten Gundersen blev Ridder af Dannebrogsordenen den 16/7 1954.

Hammershøj Skoles Elevforening
Omkring præliminær kurserne i 1950-erne og de første realklasser efter 1958-loven opstod i elevflokken et særligt sammenhold, måske også understøttet af nogle af de yngre lærerkræfter (et sammenhold som også kendes fra efterskole- og højskolehold). Man fulgtes ad til til biograf og teaterforestillinger, og man samledes til fester. Man startede en elevforening, der skulle holde forbindelse mellem eleverne, når man efter eksamen forlod skolen og måske egnen. Foreningen fik sit medlemsblad "kureren", der formidlet af en tidligere elev der var kommet i lære hos bogtrykker Hagsholm, blev trykt der. Bladet nåede vist kun at udkomme med tre numre. Men i kraft af bogtrykkerens pligtaflevering findes disse på statens arkiver, og der har jeg stiftet bekendtskab med dem, og kan vise forsiden af et eksemplar frem. Se kureren her.

Skoleloven 1958
Med skoleloven af 1958 forsvandt Landsbyskolen. Nu skulle der ikke længere være forskel på folkeskolen i byen og på landet, og dermed forsvandt de sidste rester fra skolelovene af 1814. Efter 5. klasse deltes eleverne i en almen og en boglig klasse (6a og 6b). Efter 7. klasse kunne man fortsætte i enten  8.- 9. klasse, der afsluttedes med en prøve, eller i 1. - 2. real der kunne afsluttes i 3. real med realeksamen.
I Hammershøj blev realklasserne en fortsættelse af de præliminærkursus som Gundersen fik startet i 1946. Med skoleloven af 1958 blev Gundersens kongstanke: at elever på landet skulle have lige ret med elever i byerne til boglig uddannelse stadfæstet som gældende for alle børn i Danmark.
Undervisningspligten ophørte som hidtil efter 7. klasse. Men efterhånden var der flere elever, der forsatte i skolen efter 7. klasse, flest dog i de "boglige" realklasser, men også de nye 8. - 9. klasser tiltrak nogle elever.

Nyt indhold i 8.-9. klasser
Nu var det skolens opgave at give disse klasser et passende indhold. Der blev arbejdet på, at 8.-9. klasse skulle være mere praktisk betonet, som en modsætning til realklassernes boglige indhold.
Der var åbnet mulighed for at lave nogle ”Linjer” på disse klassetrin nemlig:
   en Husholdnings linje, med bl.a. husgerning og barnepleje.
   en Handels og Kontor linje ,med bl.a. maskinskrivning og bogføring.
   en Håndværker linje, med træ- og metalsløjd samt teknisk tegning.

Lærer Bent Rasmussen, der har fortalt om dette, fortsætter:
Disse muligheder blev også drøftet på Hammershøj skole, og stemningen var meget positiv, så det blev hurtigt vedtaget, at vi skulle arbejde videre med modellen. Jeg tror, at jeg ikke har været med til noget i skolen, der er gået så hurtigt gennem papirmøllen som dette.
LOKALER
Træsløjd og skolekøkken lokaler var til stede, teknisk tegning var et alm. klasseværelse. Så det var ”kun” et lokale til metalsløjd der manglede. Det eneste, vi kunne anvende, var førstelærerens brænde- og vaskerum samt de gamle elevtoiletter.
Det blev aftalt, at tømrer og murer skulle gøre lokalet klar, med nye vinduer og døre, samt nyt loft. Mureren havde overholdt sin del af aftalen, men tømreren havde haft travlt med andre ting, så der manglede både vinduer, loft og døre. Meningen var, at disse ting skulle være klar august 1965, når jeg kom hjem fra kursus i København. Så var der lige en uge, til skolen begyndte igen, og den uge skulle bruges til at lave inventar; det blev dog ikke helt klar til skolestart. Værktøj var før sommerferien bestilt hos Niels Kalhave i Viborg, som var til meget stor hjælp med at få sorteret i, hvad der var nødvendigt, og hvad der kunne udsættes, til når det viste sig at være helt nødvendigt.
MENINGEN MED HÅNDVÆRKERLINJEN
Meningen var at give eleverne færdigheder, som de ville få brug for, når de senere valgte erhverv. Således at de havde fået de mest grundlæggende færdigheder, både med at bruge værktøjet og læse en tegning. Det viste sig da også hen ad vejen, at Læremestrene var glade for at modtage eleverne. Den første tilkendegivelse fik vi, når eleverne kom ud i erhvervspraktik.

Eksamensopgaver, 4 timer.  2 forskellige smigvinkler.

lavet af stål og messing lavet af træ, mahogni

Læs her hele Bent Rasmussens omtale af sløjdundervisningen fra 1965-1983.

Se Gundersens dimissionstale 1964.


Planerne om skolebyggeri for hele kommunen tager endelig form
Siden 1940 havde skolekommission og sogneråd arbejdet med planer om udbygning af skolevæsenet. Ved udbygningen af Hammershøj skole i 1954 var forholdene klaret i første omgang for Hammershøjs vedkommende, men man manglede stadig udbygning i Vorning og Kvorning efter kravene i 1937-loven. Der var i årenes løb flere planer fremme.
I 1950-erne arbejdede man med planer om udbygning således: Der skulle bygges en skole mellem Hvidding og Vorning, hvor eleverne fra Vorning sogn skulle gå i skole. Der blev købt jord til denne skole, men man kom ikke længere end til at lave en fodboldbane på jorden. Tilsvarende havde der været et forslag til en fælles skole for Kvorning og Hammershøj, denne skole skule være placeret ved vejen mellem de to byer.

Ved begyndelsen af 1960-erne var de lokale skolemyndigheder kommet så langt, at man vovede at tænke på en centralisering af hele kommunens skolevæsen. Man vedtog at udbygge skolen i Hammershøj og samle alle børnene der, og nedlægge de øvrige skoler i kommunen.
Men beboerne i Hvidding, Kvorning og Vorning skoledistrikter sluttede sig sammen for at bevare de bestående skoler. Man forlangte foretaget en afstemning mod nedlæggelsen af disse skole.
Se annonce i Hammershøj og Omegns Avis den 13. oktober 1961.
Afstemningen fandt sted den 20. oktober 1961. Randers Dagblad skriver dagen efter:

Afstemningen blev fulgt med stor, men alligevel ikke tilstrækkelig interesse. Lovens krav om 80 % ja-stemmer til skolernes bevarelse blev kun imødekommet i Vorning. Det er dog formentlig nok til at udsætte centraliseringen af skolevæsenet i kommunen, idet man dårligt kan centralisere uden dette skoledistrikt
.
I Vorning stemte 81,8% for bevarelsen af den lokale skole, men i Kvorning stemte kun 79,4% for, og i Hvidding var tallet kun 65%. Stemmetallene blev: Vorning 220 ja og 5 nej, Kvorning 254 ja og 9 nej og Hvidding 80 ja og 12 nej.


Avisbillede fra afstemningen i Vorning Forsamlingshus. Kæmner Jacobsen midt i billedet.
Randers Dagblad, den 24. oktober 1961.

Sogneråd og skolekommission havde endnu ikke lokalbefolkningen bag sig. Man ville godt have skoleforholdene moderniseret, men man ville ikke af med skolerne i Vorning og Kvorning sogne.
Som loven var måtte sognerådet rette sig efter afstemningsresultatet valgperioden ud, men efter det følgende sognerådsvalg stod sognerådet frit (så det var netop op til beboerne ved sognerådsvalget, at vælge skoleforkæmpere til sognerådet, hvis de ville bevare skolerne).

Sognerådet 1962-1966 arbejder aktivt for skolebyggeri
I det nye sogneråd (valgt april 1962) var der forøget stemning for centraliseringen og man var ikke bundet af afstemningen i 1961. Randers Dagblad fortæller (27/8 1962) om skoleplanerne:

"Planen går ud på, at undervisningen samles i én skole for hele kommunen. Skolen skal derefter søges købstadordnet. Den kommer efter de udarbejdede planer til at ligge midtvejs mellem Hammershøj og Vorning, idet man derved imødekommer de fleste beboers ønske, når den nuværende ordning med skoler i Vorning, Kvorning, Hvidding og Hammershøj ikke kan bibeholdes."

Sognerådet  bad arkitekterne Buhl & Klithøj, Randers om at tegne en centralskole for hele kommunen, og denne gang  beliggende lidt udenfor Hammershøj.

Tegning fra 1963.    Det blev heller ikke denne plan, der blev realiseret!             - Men 6-7 år senere rejstes Centralskolen på samme mark.         

Vorningvejen ses løbe nord-syd til højre i billedet. Den nord-syd gående fløj nærmest ved Vorning-vejen rummer cykelstald, to adskilte gymnastiksale og et bibliotekslokale.
De øst-vest vendt fløje rummer klasseværelser og faglokaler. Det store åbne areal mod syd-vest er anlagt med blodbaner og atletikanlæg.

Man havde en placeringen i tankerne. Lidt nord for Hammershøj by lå der en en lille ejendom, som sognerådet kunne tænke sig at købe. Ejeren, Karl Kristian Nielsen - kaldet Carl 'Thor' - var efterhånden oppe i 60-erne, han havde haft ejendommen i 15 år, bygningerne var gamle og var ikke længere tidssvarende. Se billede af ejendommen.  Ejendommens jorder lå lige ud til Vorningvejen, så det måtte være stedet at placere den nye Centralskole for hele kommunen. Den skole som arkitekterne Buhl & Klithøj tegnede, og som ses på tegningen herover, var placeret på denne jord. Kæmner Jacobsen fortæller, at tegningerne blev sendt ind til ministeriet for at få bevilling til køb af materialer, idet der stadig var restriktioner fra krigens tid.
Jacobsen fortæller videre, at disse tegninger gav anledning til at andre myndigheder blandede sig i det påtænkte byggeri. Læs mere om dette her!
Dette stort anlagte skoleprojekt, blev ikke fuldført i sognerådsperioden 1962-1966; kæmner Jacobsen nævner som begrundelse manglende bevillinger. Men også det følgende sogneråd arbejdede videre med skoleplaner, og nu kom der efterhånden gang i det.

Midtjyllandsplanen
Sidst i 1960-erne kom der gang i planlægningen af skolebyggeri. Viborg og Randers amter gik sammen i et stort anlagt projekt: Midtjyllandsplanen. Efter vedtagelse i de to amter blev den detaljerede plan endeligt fremlagt den 13. februar 1968. Denne plan fremlagde en fremtidig skolestruktur for de to amters område med nye skoledistrikter, nedlæggelse af skoler og samtidig oprettelse af centralskoler.
Planen opererede med oprettelse af en 3-sporet skole i Hammershøj fælles for Vorning-Kvorning-Hammershøj, V. Velling-Skjern og Nørbæk-Sønderbæk-Læsten kommuner, de samme kommuner, hvor Hammershøj hidtil havde haft samarbejde om de ældste elever.
Se kort herunder fra projektmappen.  Klik og se side fra planen.

 

Karsten Gundersen gik på
pension 1. august 1968.

Vendelboen Karsten Gundersen tog lærereksamen i 1922 fra Joenstrup. Efter bl.a. 10 år som førstelærer i Mønsted, flyttede han i 1936 til Hammershøj. Efter 32 år som førstelærer her, og efter en meget stor indsats for gymnastikken i Viborg amt, var Gundersen nu klar til at gå på pension.
Han og Grethe havde bygget hus tæt ved skolen, og her havde de deres otium, indtil Karsten døde 2. februar 1983 og Grethe den 24. december 1995.



Skolebyggeri 1968-1970
Samtidigt med arbejdet med Midtjyllandsplanen blev der på landsplan arbejdet med en ny kommunestruktur, hvor de mange små sognekommuner skulle samles i nye større enheder. Arbejdet med kommunestrukturen fik for Hammershøj egnen et uheldigt resultat, idet den nye kommunegrænse blev trukket 2-3 kilometer øst og syd for Hammershøj by. Dermed forsvandt de områder, som man gennem årene fra Hammershøj side havde samarbejdet med med hensyn til skolens ældste elever, - tilbage var udover Hammershøj kun Vorning og Kvorning sogne.
Til trods for dette valgte Vorning-Kvorning-Hammershøj sogneråd at tilslutte sig Midtjyllandsplanen og projekteringen begyndte.
I 1967 den 29. august var skitsetegningerne kommet så langt, at der i Hammershøj Forsamlingshus kunne holdes et fælles møde for sogneråd, skolekommission, sundhedskommission, lærerråds- og fælleslærerrådsformænd, skoleledere samt amtsskolekonsulenten . Her fremlagde arkitekterne Buhl og Gøtsche skitseprojektet til en ny skole i tre etaper. Skolekommissionen anbefalede dette projekt til godkendelse. Men allerede den 10. november samme år fik skolekommissionen et beskåret projekt fremlagt og måtte godkende dette som en nødvendig beskæring. Realiteterne var jo, at efter udsigterne for den fremtidige kommunestruktur ville elevgrundlaget blive beskåret.
Beskæringerne af projektet resulterede i, at der ikke ville være plads til alle eleverne i den nye skole. 1.-3. klasse skulle fremover undervises på Hammershøj gamle skole. Her skulle ligeledes undervisningen i sløjd og husgerning foregå. Gymnastiksalen på den gamle skole skulle ligeledes benyttes i et vist omfang.
Det var således et meget skrabet 2-sporet projekt, der blev resultatet af de store planer.
Byggeriet startede sommeren 1969 og stod færdig til ibrugtagning 1. august 1970.


--------- 1970 - 1991 -----------

Under Gunnar Kjærhauge som skoleinspektør blev tankerne fra slutningen af 1950-erne om en fælles skole for hele Vorning-Kvorning-Hammershøj virkeliggjort
 
        
Gunnar Kjærhauge
Gunnar Kjærhauge  født Kjær Pedersen
(1. februar 1931) i Fjeldsø.
Forældre: tømrer og landmand Peter Kjær Pedersen og Kirstine.
Han fik sin lærereksamen 1956 fra Ranum seminarium og blev sammen med sin kone den 1. juli 1956 ansat som lærer i Hammershøj.

Gunnar Kjærhauge blev i 1955 gift med Doris Aagaard Møller (* 1/7 1934 i Haverslev - † 11/4 2008). Doris Kjærhauge virkede hele sit arbejdsliv som lærer ved samme skole som sin mand. Gunnar og Doris fik 5 børn.

 

Gunnar Kjærhauge blev som nævnt ansat som lærer i Hammershøj 1956. Efter førstelærer Gundersen havde haft en alvorlig hjerneblødning overtog Kjærhauge efterhånden op gennem 1960-erne meget af den praktiske ledelse af skolen, og han afløste endelig den 1/8 1968 Karsten Gundersen som leder ved Hammershøj Skole, og to år senere blev han udnævnt til skoleinspektør ved den nybyggede Hammershøj Centralskole.
Som sådan virkede Gunnar Kjærhauge til han gik på pension den 31/7 1991.


Hammershøj Centralskole
     
Navnet Centralskole fortæller, at skolen skulle være den fremtidige ramme for flere tidligere skoler fra et større område.
Ved denne skoles start, den 1. august 1970, afsluttes 30 års - undertiden bitre - diskussioner om skolestrukturen i den gamle Vorning-Kvorning-Hammershøj Kommune. Hammershøj sogn var med årene vokset til at blive den folkerigeste del af kommunen. Kvorning og Vorning ville helst ikke nedlægge deres skoler til fordel for én fælles skole i Hammershøj. Derfor blev Centralskolen bygget udenfor Hammershøj by vest for vejen mod Vorning.



 

Tilbage